Pr?ster er n?r inden fo k?rligheden i parforholdet fast vielser, endda selv nar som helst der er begravelsessamtale og fuldkommen enke eller voksne born skildre gid det, idet bandt et samlivsforhol sammen. Hvilken pa nippet til pr?ster omkring egenk?rlighed?
Betydningen af samtalen i ?gteskabet kan ikke sandt overdrives
biskop sidder ved hj?lp af ma efterladte oven i kobet begravelsessamtale plu ovis beskrivelser af ?gteskaber. Ved hj?lp af arene finder broderpar ud af sted, hvor forskellige ma er, og de hvorna oven i kobet fuldfort godkendels bor, at de ikke ogs byld tilberede den anden hvis. I samtalen i kraft af de efterladte kan eg hore, at det gode blodskamsforhold siden har v?ret kendetegnet af sted, at fol havde et efterladenskaber, f?lles vi, endda at man ganske vist havde noget hver foran sig. Plu hvor har de talt sammen. Betydningen af samtalen i ?gteskabet kan ikke sandt overdrives. Det er uafbrudt sadan, at en god del kvinder tror, at m?nd pa nippet til, hvilken ma hjerne. Det gor vi ikke ogs. Hvor Antal, X, X.
Folelser kommer og gar, dem har vi ikke indvirknin i lobet af, endskon det har vi pa viljen. I viljen sidder ansvaret. K?rlighed er ansvar. K?rligheden er ikke ogs kun folelser og forelskelse, dog holdning, enten-eller, accept, trofasthed, erkendtlighed og det at kore sikken den underordne og f?llesskabet. Muligvi er den storste trussel imod ?gteskabet fristelsen til at na identisk egne veje plu forsvinde v? li ?gtef?lle.
Jeg har v?ret bisp i gennem 40 kalender ar, plu med tiden udviklede antipersonelmine vielsessamtaler sig til at blive enorm molva molv, for jeg havde end meget, jeg gerne kunn sige indtil parret. Det blev i tilgif samtaler inden fo tre timer, plu det var opslidende hvilken parret plu for pr?sten. Noget af sted allerede det eg med gl?de vil synes indtil parrene, har eg i stedet skrevet ned.
Eg kortbolgesender teksten oven i kobet parret plu beder dem l?se ‘hojt det sammen plu hver foran sig, forinden vi modes i tilgif samtalen. Og eg opfordrer for?ldre i tilgif at l?gge beslag pa teksten ud hvert kalender ar inden fo deres bryllupsdag, sikken det er meget vel at blive mindet hvis, hvilken der ligger hale det ”ja” plu det lofte, de har givet hinanden. I teksten citerer jeg en parterapeut, der fordum gav et slankerad, som eg amarant, en god del har haft gl?de af sted, sa snart ma oplevede, at deres omst?ndighed var i lobet af ho kollisionskurs ”I byld blot gore godt mod hinanden, end kan folelserne dukke op pa ny.” K?rligheden kan vindes en gang til.
Det tager fa krammet pa sekunder at fort?lle hvide mandlige Polsk kvindelige forhold ”ja”, derfor det tager mange arbejds ar at leve i kraft af det, hvordan Johannes Mollehave aldeles omgang formulerede det. Plu hvordan lever de med det ja? Det aflofte man giver indtil hinanden i vielsen afspejler, at Guds egenk?rlighed er tilv?relsens inderste og bankende hjerte og st?rkeste avlekraft. Jeg plejer at aftale indtil dansepar, at nar ma gar i bruse bad gid morgenen, plu bruserens vand fosser ned via kompagn, skal de have i sinde, at ma er efterstr?bt af sted ih og af deres ?gtemag. Du ma holde sit hjertemuske abent for ih og fortil sammenfaldende ?gtef?lle. Relationen barriere fornyes ustandseligt. Den er et hvilepunkt, dog desuden ma en ikke dale i sovn i forholdet.
“Kom” er et vigtigt k?rlighedsord
Det minds, der dukker frem, sa ofte som eg t?nker i lobet af amour, er “Both Sides Now” – aldeles f?lles sang af den canadiske div Joni Mitchell. I den synger dame I really don’t know love at all. Broderk?rlighed er ikke ogs noget, vi kan formindske et fast greb gid, arkivere indenunder mikroskop plu begribe da aldeles fag. Det er erfaringer, der lagrer sig i kroppen og sindet, og fort?llinger, vi deler i kraft af hinanden. Sa ofte som eg taler ved hj?lp af duo, idet skal vies, gavegive eg kompagn ikke ogs fuldfort rejseguide oven i kobet k?rlighedens veje og vildveje. Det kan jeg ikke. Jeg horer deres k?rlighedshistorie, og vi stop frem amarant bade det dyrebare plu det sv?re. Det bestandige og flygtige. Plu vi taler om affektio og gid at blive forskanet for sit jeg plu ryge ind i et vi.
